Luk op for skatten!

Landets kommuner har fået til opgave at spare ca. 10 % af deres samlede forbrug og de fleste har fundet på at lade det gå ud over de små – dem som samfundet er afhængig af for at kunne fortsætte… Kom, lad os lukke nogle af de små skoler og centralisere hér og sammenlægge børnehaver dér! For dét skal da helt sikkert gavne i den lange ende! Eller i hvis’ ende!? For er det ikke netop de tidlige indsatser vi har forsøgt at få igennem de seneste år? Er det ikke netop tid og personlig udvikling for den enkelte vi har fået prædiket om på de pædagogiske uddannelser, den såkaldte individualisering som skulle fremmes ved differentiering..? Ja, fine ord er der jo masser af, og det handler jo også bare om effektivisering og omstrukturering, ikke!? De store politikere mener at det samme arbejde nemt kan lægges på færre skuldre, selvom børnetallet øges det enkelte sted. Og så kan vi spare en stilling her og der og alle vegne, og samtidig bliver de få tilbageværende offentligt ansatte sygemeldte pga. stress og præstationsangst, og dernæst bliver der endnu færre til at trække læsset, for vikaren skulle også spares væk!



Så luk dog op for skatten!!! Det er ikke kun til fordel for privatpersonen, for selv de store virksomheders direktører har vel børn i familien. Eller måske har de en mor, der har brug for hjemmehjælp eller en sygdom, der kræver hjælp fra sygesektoren. Ja, vi vil gerne spytte lidt ekstra i kassen, for vi kan godt se, hvor dette fører hen! Det er helt til grin og det er på tide, vi får åbnet de små øjne øverst oppe. Samfundet går i stå, for hvem vil sætte børn i verden, når den bolig man har råd til at bo i, ligger 20 km fra skolen. Og hvis man vælger den private nede af vejen, er prisen jo uanset den samme.

Men nu er vi allerede erfaringen rigere, vi behøver ikke at eksperimentere mere! Det handler om vores velfærd, som vi her i landet har været så glade for og andre lande misunder os for. Det handler om samfundets fortsatte beståen, et samfund som i første omgang blev anlagt under den røde fane – et samfund i fællesskabets ånd. Vi mærker som private personer dette fællesskab spire og gro, netop i disse krisetider og vi mærker en enighed blå og røde mænd i mellem. Vi vil i fællesskab bidrage til samfundets udvikling og videre beståen! Og skal det gøres med et lille greb i lommen, ser det ud til at flertallet er villige til netop det…